Regler for annoncering


Produkter / Stande
Vi forbeholder os ret til at afvise stande / produkter, der efter vores skøn strider mod gældende lovgivning, hensynet til læserne og brugerne tarv eller omdømme. Af hensyn til placering af en stand eller et produkt forbeholder vi os ret til at ændre teksten i en given annonce og til at give annoncen en mere korrekt placering i tilfælde af fejlplaceringer.

  • Der skal oplyses en reel salgspris i prisfeltet.
  • Antal/mængde skal altid fremgå. Har du flere af den samme ting, kan du enten opgive prisen pr. stk.
  • Alle annoncer skal have en sigende produkt beskrivelse.
  • Søgeord/Tags: Det er ikke tilladt at indsætte søgeord i stand beskrivelsen eller produkt beskrivelsen, som ikke har relevans til varen der bliver solgt.


Produkter / Stande der ikke accepteres
Vi forbeholder os ret til at fjerne en stand eller et produkt uden advarsel, der efter vores skøn strider mod gældende lovgivning, hensynet til læserne og brugerne eller vores tarv eller omdømme. Herunder kan du se en liste over varer og ydelser, som vi ikke acceptere, samt hvor vi stiller bestemte krav til standen / produktet. Ifølge Lov om videresalg af billetter til offentlige forlystelser er det forbudt at sælge billetter til mere end pålydende værdi.

Ifølge Ophavsretsloven må værker, herunder DVD’er, der er købt uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), ikke videresælges inden for EØS. Bemærk at det er lovligt at købe disse værker, men de må ikke videresælges.

Copyright/ophavsretsbeskyttede fotos, tekster, musikfiler mv. må ikke optræde i standen
Hvis du anvender billeder, fotos, tekster fra ophavsbeskyttede værker, musikfiler mv. i en stand eller annonce, er du ansvarlig for, at anvendelsen ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder, copyright og andre immaterielle rettigheder. Du er altså ansvarlig for, at anvendelsen af andres tekster, billeder, musik- og videofiler mv. til enhver tid overholder den gældende danske lovgivning, samt at enhver form for immaterielle rettigheder respekteres og honoreres efter de til enhver tid fastsatte regler. Vi fraskriver sig derfor ansvaret for krænkelser af de anførte rettigheder og videreformidler enhver henvendelse om dette direkte til dig.

Dyr, der bortgives, eller hvor prisen er sat så lavt, at der reelt er tale om bortgivelse, accepteres ikke Dyr, der er særligt farlige/vanskelige, accepteres ikke

Erotisk indhold må ikke optræde i produkter eller stande
Alle skal trygt kunne benytte vores medier. Vi acceptere derfor ikke produkte / stande med erotisk eller pornografisk indhold. Dette gælder også billeder af erotisk karakter. Finansiering/lån søges accepteres ikke

På grund af risiko for misbrug af stande og produkter tillader vi ikke produkter, hvor private søger finansiering/lån, ikke. Kontaktannoncer accepteres ikke

På grund af risiko for misbrug af produkter / stande tillader vi ikke kontaktannoncer. Kopier accepteres ikke

Ifølge Ophavsretsloven er handel med kopierede varer, fx kopierede film, musik, computerspil, tøj, tasker, ure, brugskunst osv. ulovlig. Låsepistoler, bankenøgler m.v. accepteres ikke

Vi optage ikke produkter med bankenøgler, dirke, slånøgler og låsepistoler. Online spillekontoer, heriblandt World of Warcraft m.fl., accepteres ikke

Politisk og religiøst indhold må ikke optræde i standen / produktet

Alle skal trygt kunne benytte vores medier. Vi acceptere derfor ikke produkter / stande med politisk og religiøst indhold. Skydevåben og ammunition accepteres ikke

Vi acceptere ikke produkter med rifler, gevær, pistoler, haglbøsser, luftgevær, lyddæmpere samt andet tilbehør - herunder også ammunition. Softwarelicenser accepteres ikke

Vi acceptere ikke produkter / stande med salg af licenser til software produkter som fx Microsoft Windows, Adobe, Kaspersky, Norton Antivirus m.fl. Alle licenser skal sælges sammen med originalt software. Tilbud/ønske om dusør i boligannoncer accepteres ikke

Ifølge Lejeloven er det ulovligt at modtage betaling for formidling af bolig. Toldfri varer accepteres ikke

Ifølge Toldloven må toldfri varer (parfume, alkohol, cigarer o.lign.) kun indføres til eget forbrug. Det er derfor ulovligt at videresælge varer, som du toldfrit har indført til Danmark.